Denne aften kombinerer Anna Kjær Voss viden og praksis, så du kan lære at reparere dit eget tøj.
Første del er et foredrag om tøj og tekstilers historie, og om de klima- og miljømæssige vinkler og nøgletal ift. nutidens tøj- og tekstilforbrug.
Anden del er workshop om bæredygtighed, broderi og visible mending.
Alle får nål og tråd i hænderne og undervisning i lappeteknikker og brugbare broderisting til at lappe huller, skjule pletter, dekorere og upcycle tøj.
Der er tid til hjælp og sparring, og du behøver ikke kunne reparere eller sy i forvejen.
Vi har redskaber, materialer og prøveklude til rådighed, men du kan også tage konkrete lappeprojekter med hjemmefra. Alle deltagere får desuden en printet begynderguide med hjem.