Et personligt foredrag om veganisme, etik, klima og de valg vi helst undgår at tænke over.
Hvad får et menneske til at ændre sin livsstil fuldstændigt?
Denne aften tager vi hul på debatten om veganisme gennem tre centrale temaer: sundhed, klima og dyreetik. Med udgangspunkt i sin egen personlige rejse fra kødspiser til veganer deler Gustav refleksioner, erfaringer og små hverdagsgreb, der gør en plantebaseret livsstil mere overskuelig.
Aftenen bliver både personlig, oplysende og debatskabende – med plads til spørgsmål, tvivl og nysgerrighed. Gustav fortæller om de forhold produktionsdyr lever under, og de etiske
skred det har betydet for ham. Der vil desuden være enkelte opskrifter og konkrete idéer til, hvordan
man kan tage de første skridt, hvis man ønsker at leve mere vegansk.
Vær opmærksom på, at dele af oplægget kan opleves følelsesmæssigt stærkt, da vi kommer tæt på virkeligheden bag animalsk produktion, og en industri de færreste at os helt kender.
Det bliver en aften der ikke handler om at være perfekt eller hellig, men om at turde se nærmere på sine valg, når medfølelse møder virkeligheden.

