Back to All Events

Foredrag om Hannah Arendt

Kom med til en aften med foredrag og dialog, hvor lektor i filosofi Anne Marie Pahuus giver en indføring i Hannah Arendts hovedtanker i lyset af hendes erfaringer som tysk jøde på flugt fra nazismen - og sætter dem ind i en nutidig kontekst.

Hannah Arendt læses mere end nogensinde - og af gode grunde. Hun taler til os fra ekstremernes tid, mens vi selv oplever en verden, som bevæger sig i en uforudsigelig retning.
Vi kan hente hjælp i hendes beskrivelser af den kritiske dømmekraft, politisk respekt og det personlige ansvar. De er Hannah Arendts bud på vores vigtigste redskaber til at forhindre ondskaben og forebygge den isolation, som fører til sammenbrud i vores bærende fællesskaber.

Første del af aftenen gør Anne Marie Pahuus os klogere på Hannah Arendt budskaber, og herefter snakker vi om, hvad vi kan bruge Hannah Arendts tanker til i det moderne fælles liv. 

Earlier Event: February 19
Bogfinkerne
Later Event: February 23
Horsens Pridekor